About Time er et lille, netværksbaseret iværksætterbureau. Vores fokus er på skabelsen af egne og andres virksomheder. Vi udvælger vores projekter nøje og dedikerer os til altid at tilbyde det højeste kvalitetsniveau. At være netværksbaseret muliggør dette, da vi i stedet for fastansatte udnytter vores netværk til at finde den skarpeste profil til den specifikke opgave.

 

Historie:

About Time blev grundlagt i 2011 af Thomas Simon Olesen og Thijs van Tilburg. Vi skabte Kickstarter, Changemaker og Intraprenør, som var kurser der nytænkte måden at undervise i henholdsvis iværksætteri, innovation og intraprenørskab. Vi troede, og tror stadig, ikke på at passiv tavlelæring er den optimale måde at dygtiggøre sig på og implementerede en handlingsorienteret tilgang til al vores undervisning.

På siden af kursusvirksomheden etablerede vi to virksomheder, Project Canvas og Business Model Game, i samarbejde med dygtige folk udefra.

Thomas forlod About Time i 2014 og har siden grundlagt firmaet Chew Nature. Den tomme partnerstol blev overtaget af Sune Liengaard, som havde været i firmaet næsten helt fra starten.

Han grundlagde i About Time regi Key Butler, der hurtigt afslørede et stort potentiale. Sune trådte derfor ud af About Time allerede i 2015 for at arbejde fuld tid på Key Butler. Det har vist sig at være en god beslutning og firmaet er nu det største af sin slags i Skandinavien.

About Time er i dag fokuseret på at skræddersy iværksætterkurser til specifikke målgrupper.